LEJ SOMMERHUS I SKØNNE THAILAND
 

Geografi

 
Thailand har et areal på ca. 514 000 kvadratkilometer. Langs nord-syd-aksen er den længste afstand ca. 1700 kilometer, langs øst-vest-aksen ca. 800 kilometer. Imidlertid er der på et bestemt sted, 250 km syd for Bangkok, kun 20 km fra den burmesiske grænse til Thaibugten.
 

Landet kan inddeles i fire forskellige regioner. Den centrale region er en lavtliggende slette, der domineres af Chao Phraya-floden og dens netværk af tilløbende småfloder og kanaler. Regionen er både den mest frugtbare og den tættest befolkede i landet. Her ligger hovedstaden Bangkok med sine seks millioner indbyggere.


Den nordlige region er overvejende et bjergområde, og her finder man landets højeste bjergtop, Don Inthanon, som rejser sig til en højde på ca. 2595 meter. Chiang Mai, som er Thailands næststørste by med ca. 170 000 indbyggere, ligger midt i denne region. Den nordøstlige del af landet er overvejende flad og er den landskabsmæssigt mindst spændende af landets fire regioner. Dette område er lidet turistbesøgt. Økonomisk er det den mest kriseramte region i landet med en overvejende landbrugsbeskæftiget befolkning, der får det bedst mulige ud af den elendige jord og de tilfældige regnskyl. Mod øst ligger Cambodia og mod nord Laos, på den anden side af Mekong-floden. Da disse lande forhåbentlig vil lukke op for handel og turisme i den nærmeste fremtid, burde der være håb om en forbedring af forholdene for denne region.


Det sydlige Thailand, som udstrækker sig til grænsen på den malaysiske halvø, er klemt inde mellem Thaibugten på østsiden og Andaman-havet, en gren af det indiske ocean, på vestsiden. Terrænet er overvejende bjergrigt, med fladere land langs kyststriben. Selv om højderne ikke er så høje som i den nordlige region, er landskabet stadig seværdigt, især i området med nationalparken Khao Sok, ikke så langt fra Phuket, som er den største ø og destinationen for mange af turisterne i den sydlige region. Strækkende sig langs kysten, fra Burma i nord til Malaysia i syd, ligger snesevis af øer, med nogle af de bedste badestrande i Asien.

Ud for østkysten ligger der endnu flere øer, heriblandt Koh Samui. Mange af disse øer er endnu til idag langt mindre udviklede end Phuket, og er ideelle for dem, der ønsker en afslappet strandferie.
 

Klima

Thailand har tropisk klima. Thailand har regntid fra maj til oktober, hvor syd vest monsunen forårsager et regnfuldt og fugtigt klima. I regntiden medfører den voldsomme nedbør ofte oversvømmelser og mudderskred i Thailand. Fra november til midt i marts er den køligere, og tørre nord øst monsun fremherskende



Benyt venstremenuen for at komme hele vejen rundt om Thailand.

Sommerhus, Feriehus, Leje, Udlejning, Lejlighed, lejligheder, Hua Hin, Thailand, house, rental, holiday, holidays, vacation, vacations, for rent, sommerhus, sommerhuse, hus, huse, leje, udlejning, bolig, ferie, golf
Lav din egen hjemmeside med mono.net